Julehilsen til alle medlemmer

Kære alle

2014 er lige om hjørnet og vi kan se tilbage på et dejligt kunst-år med gode og meget varierede udstillinger.

Udstillingen i december og januar er med Heidi P. fra København. Heidi har udstillet hos os før og på flere medlemmers opfordring har vi igen listet Heidi til at tage turen over til os. Så har du tid her i januar, så kig ind i Mosaikken og se de finurlige billeder.

Efter Heidi’s besøg er de næste måneders udstillinger mere lokalt præget. I februar får vi besøg af Randi Kornerup-Bang og Leif Dræby fra Silkeborg og i marts måned Hans Chr. Thomsen.

I april 2014 inviterer vi så lokale Kjellerup kunstnere til at udstille. Det er nu nogle år siden vi gjorde det sidst. Dengang var det en rigtig dejlig – stor og flot og mangfoldig udstilling, så det håber vi kan gentages.
Så kender du nogle lokale kunstnere, som kunne være interesseret, så giv dem endelig et praj om dette.

Vi vil fra kunstforeningens bestyrelse opfordre alle til at melde sig til at modtage nyhedsbreve fra os. Gå ind på http://www.kjellerupkunst.dk/nyhedsmail og tilmeld Jer. Ligesom I også her kan følge med i, hvilke udstillinger der er i Mosaikken.

Glædelig Jul og Godt Nytår og på gensyn, -kig, -hør i 2014

Bestyrelsen
Kjellerup Kunstforening