December – Januar Heidi P.


Kjellerup Kunstforening præsenterer i december og januar værker af den unge, talentfulde Heidi P. fra København. Kig ind i Mosaikken og se de spændende billeder.

Another World Surrounds Me

I mødet med Heidi P’s farvemættede og yderst fantasifulde værker føres man ind i en forunderlig og for længst glemt eller hengemt verden. Hér trodses den vanlige skelnen mellem godt og ondt, mellem virkelighed og fantasi, og mellem tumultarisk vanvid og regelret logik.

I Heidi P’s magisk syrede univers forenes alle livets modsætninger og både modbydelige og mere morsomme fænomener optræder i lykkelig forening. Her eksisterer skræk, glæde, humor og alvor side om side, og med en åbenlys foragt overfor kedsommelige normsæt og hverdagsagtige forudsigeligheder lader kunstneren alle væsener – dyr og mennesker, og dem uden for kategori, leve i balstyrisk harmoni langt ude i skoven, langt fra verden som vi kender den. Men det er alligevel ikke helt fremmedartet. Det er mere som en parallelverden, vi kan spejle os i, et aftryk af os selv på en god dag, hvor selv de værste bekymringer og bange anelser synes betydningsløse.

Velkendte former forvrænges ud i det nær abstrakte, og som beskuer er man overladt til sig selv og sin egen forestillingsevne. I dette fantasiens epicenter kan fortolkningen gå et utal af veje og alle stier synes ubetrådte, gådefulde og fristende.

Heidi P har en beundringsværdig fornemmelse for livets komplekse manuskript, og viser hvordan de mindre flatterende og glamourøse aspekter af tilværelsen også har sin ret og egenartede charme. Tingene er ikke altid som de ser ud til, og Heidi P tager beskueren med på en eventyrlig og barsk tur ud i endnu ukendte fortællinger. Derude, hvor alt er tilladt, dér hvor alt og ingenting er på sin rette plads.

Amalie Frederiksen, 2013
Kunsthistoriker

CV
Heidi P
Født i Århus 1969. bor i København.
Århus Kunstskole.

Soloudstillinger:
2013 “Another World Surrounds Me”, Galleri Jules Julian, København
2012 “The Beast, the Bird, the Man and the Tree”, Galerie Moderne, Silkeborg
2011 “After Death H e Dreamed Part Il”, Galleri Python, København
2010 “After Death He Dreamed”, Galleri Sanne, København
2009 “Skyggeland”, Galleri Sanne, København
2008 “Vejen mod de blå bjerge”, Galleri Sonne, København
2007 Galerie Stokkebro, København
2007 COBRA-RUMMET ved Sophienholm
2006 “Dybt, dybt, dybt inde i skoven”, Galleri Nakke Hage, København
2005 Galleri Nakke Hage, København

Gruppeudstillinger:
2013 Galleri Gl. Lejres 25 års jubilæumsudstilling, Gl. Lejre
2013 Art Copenhagen, Jules Julian
2013 “Amorphous”, Gallery Jytte Amtzen, København
2013 “Gold”- exhibition ofDaugavpils Mark Rothko Art Centre collection, Vitebsk Regional History Museum, Hviderusland
2013 Væg Gallery, Aalborg
2013 “Ikoniske Billeder”, Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter, Struer
2013 Påskeudstillingen, Galerie Moderne, Silkeborg
2013 Art Herning, Galleri Jules Julian
2012 Mark Rothko International Plein Air Exhibition, Daugavpils Regional Studies and Art Museum, Daugavpils, Letland
2012 “PT”, Vestjyllands Kunstmuseum
2011 Kunstnemes sommerudstilling, Janusbygningen, Tistrup
2011 “Friends”, Galleri Gl. Lejre
20 l l Sommerudstill ingen, Galerie Moderne, Silkeborg
2011 Påskeudstillingen, Galerie Moderne, Silkeborg
2011 Art Herning
2010 Sommerudstilling, Galerie Moderne, Silkeborg
2010 Sommerudstilling, Galleri Sanne, Tisvildeleje
20 l O Hillerød Kunstmesse
2010 Påskeudstillingen, Galerie Moderne, Silkeborg
20 l O Art Herning
2009 “Papirarbejder”, Galerie Stokkebro, København
2009 Sommerudstilling, Galleri Sonne, Tisvildeleje
2009 Hillerød Kunstmesse
2009 Art Herning
2009 Påskeudstillingen, Galerie Moderne, Silkeborg
2008 Juleudstilling, Galleri Sanne, København
2008 “Små billeder” Galerie Moderne, Silkeborg
2008 Sommerudstilling, Galerie Moderne, Silkeborg
2008 Galleri l 034, Hillerød
2007 Juleudstilling, Galleri Sonne, København
2007 Sommerudstilling, Galleri Nakke Hage, Rørvig samt Bredgade
2006 Sommerudstilling, Galleri Nakke Hage, Rørvig samt Bredgade
2006 Odsherreds Kunstdage, Galleri Nakke Hage, Rørvig
2005 Galleri Python, København
2005 ”Take Away”, Galleri Python, København
2004 Galleri Python, København

Samlinger:
Bech-Bruun Advokatfirma, København
Mark Rothko Art Center, Daugavpils, Letland

Art Recidencies:
Mark Rothko International Plein Air 2012, Daugavpils, Letland