Udstiller Marts 2018


Marts kunstner er Iben Laursen.

Iben skriver om sig selv :

Fingermalede fortællinger i akryl.

Det særlige ved mine malerierne er, at de alle er malet med fingrene i stedet for med pensler.
Det er den måde jeg får det udtryk frem, som jeg er – i hvert fald- midlertidigt tilfreds med.
Akrylmalingen er mit førstevalg…men også papir, farvekridt og tusch sniger sig ind på lærredet, når der skal laves lige den deltalje der gør forskellen, eller når noget skal fremhæves.
Mine motiver er naturabstraktioner og jeg udfordrer mange farvekombinationer i jagten på den helt rigtige balance mellem kaos og ro.
Jeg lever i Vestjylland og selvom mine motiver ikke er konkrete motiver taget herfra, så sniger vandet og dermed roen sig nærmest altid ind på malerierne.

Henover de seneste 15 år har jeg modtaget undervisning hos blandt andet Hans Morten, Nanna Ask, Kirsten Sparke, Mia Willaume, Jens Bredholt, Niels Frank og Kare Svensson.
Den største udvikling sker imidlertid i mit galleri i Holstebro, gennem stædige og opslugende processer hvor malerierne får mange lag og jeg ofte maler billedet over mange gange, før jeg når et stadie, hvor jeg er en slags tilfreds.
Jeg inspireres af rigtig mange ting- men særligt farvekontraster eller ord der smager godt, sætter ofte gang i maleprocessen.
Det er de store formater jeg trives bedst med – her er plads til alle de farver jeg ikke kan lege uden.
På et tidspunkt forlades jeg det enkelte maleri og håber det har nået et stadie, hvor beskueren kan digte videre på historien eller starte sin egen forestilling.
Udover selv at male afholder jeg kurser i mit galleri.

Mange hilsner
Iben Laursen
fb: Ibens farverige
www.ibenlaursen.dk
https://da-dk.facebook.com/Ibens-Farverige-120793894658998/

Skriv et svar